Har haft en absolut fed tur denne weekend! Tak til alle der har krydset fingre for mig eller som heppede på mig til Eidercup i Tyskland i lørdags - det må have virket, for selvom jeg ikke har nogen medalje til at bevise det så havde jeg nogle fantastiske kampe! Fik ikke nogen skrammer, men en masse nyttig erfaring og viden, så jeg nu har et "våben" jeg faktisk kan træne på! ^^ Dertil kæmpede jeg op med nogle af de ok gode piger, og var endda ved at vinde i semifinalen, for jeg førte det meste af kampen, men hun overhalede mig lige til sidst alligevel, øv, hehe. Men det var vildt sjovt, og det var jo det vigtigste.

Min kære Emil fil til gengæld trukket klubbens eneste medalje med hjem - en super flot og velfortjent sølv ^^

Der var samme fede stemning over resten af turen, hvor jeg har pjattet med de andre fra klubben og nogen af dem fra Herning, samt fået god mad at spise, er blevet vist rundt af den gode tyske dommer/ven-af-klubben Svend (som også hjalp mig/os/klubben med at få DAI dommerlicenser i efteråret), så vi også fik set lidt af byen.. Lübeck mener jeg det var.. nøj jeg ville genre have haft mit kamera med der, der var noget virkelig noget fedt og inspirerende grafitti der.

Vi kom lidt på afveje på hjemturen og endte med at køre et stykke vej på togskinnerne! Skræmmende Men også lidt sjovt at kunne sige bagefter, og kan egentlig godt forstå at det var til at tage fejl af - hvis man ikke regnede sporene med lignede det faktsisk en vej med brosten og alt muligt.

På hjemturen Søndag tog vi selvfølgelig et smut til grænsen, og fik handlet en del i Scandinavia Park (foto følger måske i morgen) og fik en masse sjov ud af "Funpark" (mrscandisfunpark.com) der lå lige ved siden af - en slags mindre Baboom City men med mere betaling snakkede de andre om, jeg ved det ikke, har ikke været det andet sted før. Planen var jo egentlig Heide-Park (staves?) men med den stive kuling der fik selv en flagstang til at hyle og en sandkasse til at fyge besluttede vi os for indendørs underholdning. Var særligt vild med "slå-på-lysene" reaktionsevne pladen, trampolinerne, den store lege-labyrint-rutchebane-abebur-boldebad ting som jeg gerne ville have oplevet i min barndom, selvom det også var ok nu selvfølgelig. Og så ægge-karusellen udenfor, for mig og en anden trodsede nemlig sandstormen en kort stund for at have prøvet det hele

Efter fun-park fulgte indkøbet og så en tur på Steak hause, en lækker resturent med liidt dyr mad for sådan nogle unge folk som os - men til gengæld super lækkert og med en portion-størrelse så stor at der kun var få der var i stand til at tømme tallerknen. Og jeg kæmpede ellers en brav kamp med min lakse-steak og den lækre bernaise sovs (staves?). Mums. Desuden var en af Herning-fædrene så flink/large/awesome af give.

Tak for en helt igennem fed tur alle sammen! Vi tog afsted for en god oplevelse, og det har jeg i hvert fald fået! Også mere end én

Så kom jeg hjem igen fra et fedt fællesarrangement i Herning mellem Ulforborg og Herning karateklubber... En lækker tøseaften komplet med svømmehal (den planlagte wellnes måtte springes over, da DGI huset ikke havde ønsket at informere os om aldersgrænser før tid, og halvdelen derfor ikke kunne komme med til det), mad og øvelser i selvforsvars mod voldtægt/overfald. Stor ros til arrangører og til de 3 modige herrer der turde give den af som overfaldsmænd - det tør de nok aldrig igen! Der er ski' for meget modstand og arbejde i at nedlægge sådan en karatetøs Eller en hvilken som helst anden i øvrigt Hvor var det fedt at få afprøvet situationerne og give igen med alt det man har! Vi nåede dog ikke overfald-i-skoven delen (tiden flyver når man morer sig), så det må vente til en anden god gang

Det startede ellers skidt da mit tog hjem fra Herning (skole) blev forsinket ca. 22 min. Det endte så med at blive den tid vi kom for sent i sidste ende. Typisk DSB, det kan godt være Arriva sommetider har været en smulge (3-5 min) forsinket, men det er ikke så galt. 22 minutter er mærkbart! Og så for anden gang på en uge? Men på den anden side kunne endnu en stakkels dame jo være dejset om i toget, det har jeg prøvet før.

Problemet var jo senere, at jeg skulle køre os (mig, Lærke og Elisa, 2 andre fra klubben) - men jeg eger ingen GPS, og har desuden vejfindersans som en due... det tager LANG tid og mange omveje mod kendemærker de første par gange før ruten bliver sikker og mere direkte. Og vi endte da også med at køre tilfældigt omkring, til vi til sidste endte ved EAMV, hvorfra jeg langt lettere kunne finde vej.

Men vi endte da med at finde vej og nå frem til svømmehallen, som i øvrigt havde nogle fede features som dybt-vandsbassen med vindues rude i bunden (skal testes med fotoapperat!), abegangs stativ til træning til Manddomsprøven, dertil spring-i-vandet trampolin og svævebane og et fyld-selv-damp-på dampbad. Selvfølgelig også ærgerligt vi gik glip af wellness'en.

Men vi kom da hjem og fik en gang lassange med salat og hvidløgsbrød - vi blev enige om at nok af sidstnævnte i sig selv kunne være en overfalds-deffensiv Derefter gik vi igang med kurset, hvor vi startede med nogle varm-op/ice-breaker øvelser og lege, rykkede videre til spark/slag træning, hvilket vi dog gik hurtigt over da vi alle er karate udøvere, og de fleste af den garvede af slagsen

Så fik vi en masse gode tips til hvad man kan gøre under et overfald: Hvad der er vigtigt at sikre, og i lige så høj grad hvad man bør undgå. Det første er at tilkendegive situationen (sig fra, hårdt!... råb om hjælp) og dernæst aldrig at give op men at blive ved med at kæmpe til man ikke længere er umagen værd! Men hvis de har kniv, så hold jer så vidt muligt langt fra dem - sådan en vil man IKKE i cambolage med! I øvrigt vil jeg lige her indskyde det nyligt hørte fact, at kuglepinde er blevet kåret til det farligste eksisterende ikke-våben. De er virkeligt kram...

Til sidst kom vi så til den fede del - overfaldssituationerner, hvor vi skiftedes til at "blive overfaldet" og derefter evaluerede mellem hver gang. Tanja blev kendt som den drabelige, for de dræber/Tiger blikke hun kunne sende sine overfaldsmænd senere. Majbritt (forholdsvis ny pige, i hvert fald her på bloggen) som den der slår en prober næve, og Lærke som den der altid kan få sparket sig væk - hvilket i øvrigt er et særdeles godt tip. Hvis i bliver lagt, så kom væk ved at sætte af på ham/dem med fødderne og skub, til der måske bliver plads til at sparke ham i fjæset! Endeligt blev jeg kendte som skrigeren, der VIRKELIG kunne give lyd fra sig. Helt ærligt så var de ved at opgive bare på grund af den, det var virkeligt gennemtrængende og yderst ucharmerende Men sådan skal det være! Hvis ikke der er andre muligheder, så skrig! Skrig som i aldrig har skreget før!

Og lad os så til sidst håbe, at intet af det nyligt erhvervede bliver nødvendigt til andet end at give indtryk/indstilling af selvsikkerhed som vil skræmme eventuelle overfaldsmænd væk på forhånd. Den opgave er i øvrigt fuldført mht. vores prøvekaniner Som sagt, det tør de nok aldrig gøre for alvor!

Jeg ved ikke hvad der er sket på det sidste med min "sædvanlige" vilde drømme, men de har godt nok fået en tand til på fantasien.

I forgårs fx (altså natten til mandag) drømte jeg at jeg var en mutant (ala X-men) og en del af en lille gruppe der skulle "indsamles" for som eksperimenter-hemmelig-task-force-et-eller-andet, og som de ville gøre stærkere vha. nogle særlige remedier (magiske? kraftgenstande de var i besiddelse af). Jeg gik så åbenbart under navnet "den kloge pige" og min særlige evne var at gøre mig usynlig... som i øv, jeg ville hellere have haft teletransport, men ok, usynlighed er da også fedt nok Jeg havde imidlertid ikke lyst til at være "kæle-monster", så jeg gemte mig selvfølgelig ved at (tada!, i kan ikke gætte det) gøre mig usynlig... Hvorefter de pudsede "drengen som udsender smerte" på mig, tsk.

Og i går (natten til tirsdag) drømte jeg så, at jeg i stedet var en eftertragtet kronarving der skulle opstøves på en markedsplads.. eller også var det en campingplads eller måske et mix af de to, det var ikke helt til at skelne. Og jeg er ikke sikker på hvorfor, men når der er nogen i mine drømme som leder efter mig, har jeg af en eller anden grund aldrig lyst til at blive fundet. Denne gang var det vist en slags beskedenhed eller sådan noget. Men så laver jeg åbenbart et eller andet iøjefaldende-scene-agtigt og på trods af at jeg undertrygger min trang til at sponse over i min moster og onkels telt (?) og i stedet går i behersket kapgang () så får de alligevel øje på mig - sært ikke? Havde vist lidt problemer med tålmodigheden...

Nå, men de hele kulminerede altså i dag (natten til onsdag) hvor jeg tog en lille sviptur til månen. Jeps, i hørte rigtigt, jeg har været på månen ^^ Endnu engang udpeget med en lille gruppe til at være forsøgskaniner - eller forsøgs jordegern, for vi havde faktisk et par stykker med, samt et par teenagere som ikke var for kloge. Men vi bliver altså lukket inde i denne her rakket, og vips, så var vi på månen. Og det var så her jeg fik løst den evige gåde omkring PostDanmark... hvor forsvinder de bortkomne pakker hen? Det skal jeg sige jer, de ender til månen. Så da jeg kom ud på månen, opdagede jeg hurtigt den bunke fødselsdagsgaver jeg ikke kunne forstå hvorfor folk ikke havde sendt til mig på min fødselsdag. De var altså endt på månen. Og mens jeg glad sidder og betrager dem, og den herlige udsigt fra månen til Jorden, går det så op for mig at vores usmarte teenagere har glemt at lukke døren til raketten, hvilket jeg irriteret måtte påpege var vigtigt, fordi de ellers ville lukke alt vores luft ude, og hvad skulle vi så ånde af? (evt. hentydning til mine ikke-dør-lukkende-overboer der lukker vores varme ude?)
De gik dog hurtigt op for mig, at eftersom det jo var en drøm, så kunne jeg ånde alligevel, selv under vand. Så jeg stoppede med at bekymre mig og forsøgte i stedet at lokke nogen med ud på en gåtur til den anden side af månen.

Det var den midterste del. Resten af drømmen (sidste del) gik med at spille strategisk krigsspil - vist lidt en blanding af age-of-empire i mongolsk version møder sims og diablo. Lidt weird, men ellers ikke videre begivenhedsrigt. Det var den første del af drømmen, som jeg imidlertidig har glemt at nævnte, tilgengæld.

I første del af drømmen var jeg nemlig på mission i Japan (assasen, agent et eller andet) og jeg skulle arbejde sammen med en anden, som jeg skulle rejse sammen med i tog, uden at nogen dog måtte opdage at vi kendte hinanden. Så hun kom ind først, og jeg skulle vente en to minutters tid og så vælge en taktisk plads, som dog blev for nær hende, så efter et par agerede uoverensstemmelser måtte jeg flytte plads. Så kom togkontrolløren, og opdagede i midlertid det samuraj-mini-sværd jeg havde i lommen (stammer fra en nøglering jeg købte sidst jeg var i Japan, et lille ikke-skarpt sværd med en skede til, i drømmen var det dog kun sværdet), og jeg måtte så på en eller anden måde få forklaret at det altså ikke var et teroristvåben, men en brevåbner jeg havde taget med - og hvordan gør man lige det når man ikke kender ordet "brevåbner" på Japansk?

Så for at opsummere har jeg altså på 3 dage opnået at være usynligheds-mutant, kronarving og assasen/agent, samt været i Japan og på månen. Lidt af en oplever? ^^"

ARGH, det er jo håbløst! Sidder og forsøger at finde en frisør der passer til mit hår, men det er jo nærmest umuligt, når det kun er et fåtal som har noget der bare minder om en profil eller eksempler. Og de der endelig har det er kreative/moderne frisører (hvilket som regel betyder kort hår). Der er ikke meget at komme efter på nettet, så så må jeg vel gå på rundtur i byen og kigge. Tsk.

Men problemet er måske i virkeligheden at jeg ikke har særligt krævende hår. Det er snart et år (vel omkring 3/4) siden jeg sidst fik det studset, og kan ikke se nogen slidte eller spaltede spidser endnu. Ikke udover den spalte-agrige effekt mine minni-etager giver. Frisøren sagde ganske vist at håret så sund og rask ud, men hvad hjælper det hvis jeg ikke selv kan se det? Skal jeg gå ud fra at jeg er den eneste der er så grøn i faget "hår" at det ligner håret er slidt og spaltet?

Her kommer så problem nummer to - mit hår er ikke særligt krævende, men det er JEG! Og jeg er ikke godt til at forsøge noget nyt. Det gik sådan med min sidste (som også var den første) frisørklipning, at jeg hadede mit nye hår længe efter, og at der skulle et halvt år til før jeg vænnede mig til omvæltningen. Jeg er dog så småt ved at have forsonet mig med det nu, nu det så småt er ved at være langt igen, og jeg HADER ikke ligefrem etagerne mere... på den anden side har jeg heller ikke nogen forståelse for hvad gavn de skulle gøre, så jeg er på ingen måde glad for dem helle. Jeg må vel ignorere dem efterhånden - må have lært at overse dem.

Jeg går jo lidt og leger med tanken om at få pandehår. Altså, ikke sådan rigtigt pandehår, men noget kortere hår der kan indramme mit ansigt, fx. når jeg har opsat hår. Jeg har en veninde til træning som har netop det, og som heller ikke ville have noget imod at jeg efterligner hende og sågar tager et billede af hendes hår med til en frisør. Så muligheden er der jo helt sikkert. Men jeg er ikke sikker på om det vil klæde mig, og jeg vil jo ikke ødelægge mit lange pandehår, hvis det ikke gør... det tog flere år at vokse det ud - det er selvfølgelig bare hår der vokser ud igen, men det vil tage lang tid inden det gør det, og jeg har vist allerede illustreret hvor bitter og træls jeg kan gå og være hvis der går noget galt med mit dejlige år. Det er også grunden til jeg aldrig har turde farve det. Og så er der det sære, med den lille hvirvel jeg har i panden, som jeg vist fik dengang jeg blev "påkørt" (bilen skubbede bare let til mine ben) og efterfølgende fik arrangeret et støvnemøde mellem fortovskanten og min pandeskal. I hvert fald sidder hvirvlen samme sted som arret. Og den får mit "lange pandehår" til at falde på en helt bestemt måde som jeg elsker. Jeg er ikke sikker på mit "korte pandehår" ville gøre det samme.

Suk. Jeg ender med at give op på frisører igen. Og det er vist egentlig min egen skyld.

På den anden side lavde den frisør jeg brugte nogle fede krøller i mit hår med et glattejern. Det kunne jeg godt tænke mig at få vist igen - samt at få anbefalet et glattejern (måske samme som hun, det afhænger af prisen) der kan gøre det, for det jeg har nu kan ikke -.-"

Hmm, ja, måske ender jeg med at bruge hende igen, selvom der ville være lidt kørsel herfra forbundet med det. Og at det kommer til at koste en hulens masse penge - men hey, det gør alt vel, når man kun er vant til at få en lige (og gratis) studsning af moar

Såå, jeg vidste jo ikke helt hvad det der sportsfest i Herning gik ud på (vi havde fået fri-billetter), men det var åbenbart det der liveprogram, hvor vi kom til at sidde helt oppe under taget. Der var en masse sport, og også noget musik og sidst men ikke mindst, DAD spillede! Det sidste nummer var bare det hele værd, "I'm sleeping my day away!"

Så synes jeg i øvrigt det er lidt, tja, hmm... at Caroline Wozniacki fik den der pris for 3 år i træk... Lidt ligesom jeg synes det er hmm.. at de eneste sportsgrene medierne har øjne for er fodbold, håndbold, cykling og tennis... og måske også golf hvis man strækker den lidt. Men i det mindste så vi da et glimt af noget vi kunne genkende, karate! I en reklame om hvorfor Aalborg var nomineret til årets Idrætskommune-pris. I saw Sportskarate Så heeelt glemt er vi (læs: karatefolk) alligevel heller ikke ^^

Ja, jeg var jo i biografen i går, og da man naturligvis ikke kan tage i bio uden at miste sin pung (i hvert fald ikke hvis man er guldfisk åbenbart) har jeg brugt aftenen i går og dagen i dag på at rase og stresse over at få den tilbage igen. Heldigvis blev jeg reddet af nogle flinke ansatte hos Scala, og pungen er derfor findet igen. Dumme-slag til Janni og tak til Scala ^^

Det er kun 3 gang det sker inden for forholdsvis kort periode. Så sent som i torsdags var den væk efter træning men blev fundet i side-folden på bilen hvor den havde listet sig ud af min lomme. Og for at det ikke skal være løgn begyndte min "nye begyndelse" på EAMV med at jeg tabte min pung i toget, måtte låse mit dankort og kontakte DSB for at få den fundet og indleveret på billetkontoret i Herning, og måtte tigge en af mine sprit-nye klassekammerater om penge til bus og togbillet.

Og som mine lærere siger "Første gang = tilfælde, anden gang = tendens, tredje gang = vane" Så det her er vist ved at blive en lidt for dårlig vane for mig ^^"

Såe, godt nytår Og ja, jeg havde en god fødselsdag ^^ Og en god jul... og ja ja alt det der midtimellem, så nu kan vi vist godt gå videre, ikke?

Jeg er lige så lige vendt hjem fra biografen efter at have have set en ganske udemærket krimi-komedie, og det i øvrigt på "gratis" billetter. Det var nemlig halvdelen af min gevist for "bedste idé" på den idéudviklings-camp jeg var på i forbindelse med min mmd (multimediedesigner) uddannelse. Hvis nogen skulle være interesseret i idéen gik den i øvrigt ud på at lave et intellegent program/app-tingest (hvad man nu vælger at kalde den slags i dag) som skulle kunne hjælpe os stakkelse køkken-uerfarne folk med at koordinere indkøb og madlavning så det gøres let og enkelt, og samtidig mindsker mængden af madspild, ja faktisk hvad en dygtig kantineleder kan - og faktiks var idéen inspireret af netop sådan én

Hvad angår filmen, så er der selvfølgelig tale om Sherlock Holmes - skyggespillet, fortræffelig film (man er vel lidt påvirket af den charmerende tale-måde fra filmen endnu ) Det hele er der: spænding, humor, vanvid og selv den stakkels forjagede forsøgshund Og så elsker jeg den måde man bliver forblændet, narret og trukket rundt i manegen (puh, svært ord at stave) ved næsen mens alt bliver vendt på hovedet og vrangen for øjnene af en. Kan ikke sige andet end at den kan anbefales

... også kaldet mit seneste hækleprojekt! Jeg lod mig inspirer af Kalel Cullen til at lave dette fine meget meget lange tynde halstørklæde (jeg tilføjede så selv den ekstra farve). Jeg vil ikke give Kalel æren for at jeg kan hækle, for den kunst lærte jeg af min farmor længe tidligere. Nogen credit skal hun dog have, for hendes lille film fungerede ganske godt til genopfriskning og som idékilde, så jeg syntes jeg ville vise hende det Min søster har døbt det "Hogwarts tørklæde", selvom vi endnu ikke har fundet ud af hvilket kollegie det i såfald skulle stå for, hehe.

... eller rettere gavekortet til boghandleren som jeg fik af min bedste veninde, Tanja, fik jeg endelig fundet noget at bruge på. EN ny bog! Med det har jeg samtidig gjort op med min bog-købs-afholdenhed i forbindelse med mit Projekt læs 20 bøger (som jeg i øvrigt har gennemført !) Oven i det er det oven i købet en fortsættelse til en serie jeg gladeligt har fulgt, selvom 1éren var klart den bedste og 3'eren har været... tja... skuffende lige ud sagt... Og her kommer så overraskelsen... jeg har ventet på den bog temeligt længe og finder så ved et tilfælde (tak til GoodReads) ud af at fortsættelsen var udkommet.. for et år siden. Sløve mig! Men nok med den svansen rundt om den varme grød, her er den så, fortsættelsen til Vampirater

Jeg har altid haft en modvilje imod gruppearbejde, i større eller mindre grad. Der har altid været ét eller andet der har irriteret mig ved det, og som har fået mig til at foretrække at arbejde for mig selv. Det har ikke altid været til helt at sætte en finger på hvad det har været. Men jeg tror endelig har har afdækket hvad det er der irritere mig sådan ved det. Ansvarsbevidsthed. Eller mangel på samme. Og den afhængighed man får af de andre i gruppen. Det kan være vold-frustrerende for en delvis-perfektionist som mig at arbejde sammen med en flok "det-må-altså-bare-være-godt-nok-nu"... Nej! Ikke når det er noget jeg har lyst til at sætte mit navn på af flovhed. Det andet problem opdagede jeg i går. Afhængigheden. Man kan ikke lave noget når ikke alle er der. Det begrænser tiden hvor man kan lave noget og hvornår og derved også hvor meget. Og så er man hulens sårbar hvis nogle i gruppen vælger ikke at komme. Særligt hvis det er det medlem som har materialerne - for så kan resten af gruppen ikke lave noget. For en ansvarsbevidst, sjældent-syg, modstander-af-pjæk person som mig er det frusterende når sådan noget sker. Fordi jeg kommer! Så er det træls når andre ikke kommer.

Med det sagt kan det jo også have fordele - man kan udelligere opgaver til flere og kan derfor potentielt nå mere. Der er flere kloge hoveder til at udtænke idéer, og flere om at "stå eller falde" på eventuelle fejl i opgaven. Men folkens, tag nu lige at dukke op, eller da i det mindste at udmelde det til resten af gruppen hvis i ikke dukker op på dagen, hvor det er aftalt at opgaven skal laves fordi deadline er... lige om lidt. Tsk.